Her samles alle de spændende kompetencer og den gode "know-how" vi med tiden høster via erfaring, læring, test og opdagelser... Der vil komme ansvarlige personer på flere områder.
Afkobling / Tilkobling
Skrevet af TONYKART007
Afkobling af højttaler og cd-afspiller samt forstærkere o.lign.
Højttalere
For at tage højttalerne først, så er det her jeg har oplevet den største forbedring; afkobling/tilkobling kontra ingen afkobling/tilkobling.
Underlaget som højttalerne står på, er vigtigst at få styr på, da det afgør om man skal bruge afkobling eller tilkobling.
Står højttalerne på et fast underlag, så som betongulv, granitgulv eller andre "faste" underlag, kan man med fordel anvende tilkobling i form af spikes, o.lign som forankre højttalerne til underlaget og derved sikre stabilitet.
Står højttalerne på trægulv eller andre svømmende underlag, så er det klart min erfaring af afkobling forbedre lyden. Højttaleren isoleres fra gulvet, således af det ikke svinger med i de dybeste toner og derved genererer konfuse dybe toner som ødelægger lydbilledet. Højttalerens ydeevne forbedres også ved at undgå, at det mindre faste underlag(svømmende trægulv) suger livet og dynamikken ud af højttalerne.
Ved afkobling på trægulv oplever jeg at, bassen strammes op, mellemtonen står mere klart og diskanten bliver mere opløst.
Det findes flere forskellige produkter til at afkoble med; SD-Feet, Valhalla-Feet, kork, JJAZ-Feet , og mange andre. Fælles for dem er, at de isolerer emnet fra underlaget.
Det er vigtigt at man afkobler med et produkt der er afstemt til emnets vægt ellers opnåes ustabilitet og utilstrækkelig isolation fra underlaget.
Jeg har selv brugt JJAZ-Feet, som jeg oplever som et godt og alsidigt produkt der kan anvendes flere gange. Skulle det nu ske at man får opgraderet og det ved vi jo alle er næsten uundgåligt, når man interesserer sig for lyd og alt hvad det indeholder.
JJAZ-Feet er også vægtafstemt alt efter hvad det skal bruges til.
Det umiddelbart billigste afkoblingsmateriale/produkt er kork.
Korken skal jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke har anvendt det ret meget. Mit indtryk er dog at det er for hårdt og derved ikke isolere godt nok. Man skal nok have nogle temmlig tunge højttalere før korken kommer til sin ret og er optimal.
De andre produkter kan dog uden problemer følge med i forhold til vægten, indtil vi nærmer os de <metricconverterw:stonproductid150 kg>150 kg for emnet som skal afkobles.
For at få det bedst mulige underlag, anbefales det flere steder, at man smider en flise ind under sin højttaler og derefter så afkobler mellem flisen og sin højttaler, det skulle give et godt resultat, især på gulve som er rimelig løse og ikke giver den største stabilitet.
Forstærkere, CD/ DVD-afspillere og anden elektronik, der har gavn af afkobling/tilkobling.
Man kan også med fordel afkoble/ tilkoble andre ting end bare højttalere.
F.eks drev, som efter min mening også leverer en bedre lyd hvis de bliver afkoblet. Det er dog noget mindre der er at hente her og især når vi snakker forstærkere, er det marginaler. Dog har jeg ladet mig fortælle, at rørforstærkere gavner af afkobling, da nogle rørforstærkere kan være sarte overfor vibartioner.
Drev i alle afskygninger, leverer efter min erfaring en bedre lyd i afkoblet stand.
Forbedringerne opleves som mere ro i lydbilledet og en lille smule øget dynamik.
Jeg kender ingen fordele ved tilkobling af elektronik når vi snakker om drev, forstærkere osv.
Men hvis der er nogen derude som har kendskab til dette, må i meget gerne tage kontakt til os og gøres os klogere.
Sågar kabler kan afkobles, men her bevæger vi os, efter min mening, ud i det mere fanatiske. Om der skulle være noget at hente her, ved jeg ikke... Der er nok tale om marginaler, som det menneskelige øre ikke kan opfange.